Højskoleaften med Jesper Birkler - Fængselspræsten

Højskoleaften med Jesper Birkler - Fængselspræsten

Højskoleaften med Jesper Birkler - Fængselspræsten

Torsdag 25. september 2025, kl. 19:30
Sct. Jørgens Kirke, Kirkebakken 21, 6200 Aabenraa, 6200 Aabenraa

Gratis adgang for alle!

I det topsikrede Enner Mark Fængsel ved Horsens afsoner de indsatte fængselsstraffe fra nogle få år til livstid og forvaring. At være præst i denne sammenhæng rummer en række særlige udfordringer og indebærer nødvendige teologiske overvejelser omkring skyld og straf, håb og længsel. Hvordan påvirker det et menneske at skulle afsone i et sådant fængselsmiljø med en ofte lang dom for alvorlig kriminalitet? Hvordan kan man opretholde kontakt til familien udenfor og forberede sig på en dag at komme ud i friheden – eller skulle tilbringe resten af livet i en celle bag en ringmur?
I foredraget fortæller Jesper Birkler om den ofte barske hverdag blandt mennesker, som er dømt for kriminalitet indenfor rocker- og bandemiljøet, for drab, narkohandel, røveri, vold og terror m.v. – en hverdag, som er meningsfuld og teologisk udfordrende! Foredraget ledsages af billeder i PowerPoint fra fængslet.
Jesper Birkler er cand. theol. fra Aarhus Universitet og har været sognepræst i Grædstrup/Vinding/Bryrup/Vrads og ved Vor Frue Kirke i Aarhus. Fra 2011-2020 var han fængselspræst i Enner Mark Fængsel ved Horsens og har herefter haft vikariat i Folkekirken. Desuden er han mentor for indsatte og bistår løsladte fanger med at opretholde en hverdag uden kriminalitet.

Vand, øl og vin kan købes under arrangementet.

"Hvem der selv vil være fri, må lade Næsten være det med sig" - N.F.S. Grundtvig

Under dette inspirerende Grundtvig-citat inviterer vi dig igen til HøjskoleAftener i Æ Lille Kirk på toppen af kirkebakken. Vi tror på, at frihed og dannelse er for alle aldersgrupper, og derfor tilbyder vi et mangfoldigt program af Højskoleaftener med både grin og alvor. HøjskoleAftener i Sct. Jørgens har en lang tradition. Allerede i 1970'erne var der højskoleaftener i Sct. Jørgens Præstegård, så vi står på stærke skuldre af tidligere ildsjæle.
HøjskoleAftenerne arrangeres af et engageret underudvalg under Sct. Jørgens Kirke. Målet er at forundre, forbavse og forvandle os alle. I mødet med andre udfordres vi til at reflektere over vores egne holdninger og tanker. Som bekendt gør enighed stærk, men forskellighed gør levende. Det er levende HøjskoleAftener med plads til alle, vi ønsker at skabe!
Velkommen til alle!

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Aabenraa Sogn

Næstmark 19

6200 Aabenraa

 

 

Tlf. 74621780

aabenraa@km.dk

CVR: 36280212

Åbningstider:

Mandag - onsdag

10.00 - 14.00

Torsdag

10.00 - 17.00

Fredag

10.00 - 13.00