Vielse/velsignelse

 

Vielse


Tillykke med kærligheden! Ønsker I at fejre kærligheden ved at blive gift i en kirke, har I tre kirker at vælge imellem i Aabenraa Sogn.

 
 

Hvordan vielsen foregår og hvilke salmer og sange, I ønsker sunget på jeres store dag, taler I med præsten om i en samtale før dagen. Har I særlige ønsker for eksempel til vielse et andet sted eller i det fri, er det også muligt.

 

Har I allerede sagt ja til hinanden ved en vielse på et rådhus, kan I få en kirkelig velsignelse ved en ceremoni i en kirke.

Alle par er hjerteligt velkomne - kærlighed er kærlighed – uanset køn og seksualitet, og uanset om I har været gift tidligere.

Ønsker I vielse, bedes I henvende jer til fælleskontoret – klik her for at komme direkte til kontorets side.

 

Det I skal huske er:


- Prøvelsesattest. Gå ind på www.borger.dk 
- Navne og adresser på 2 vidner. 
- Hvis I ønsker at ændre navn, når I bliver gift, gøres det på www.borger.dk 

I kan henvende jer til kirkekontoret hvis I har spørgsmål - tryk her for kontaktoplysninger .


Vil I vide mere om vielse i kirken, kig her – Læs mere om vielse i Folkekirken  

 

 

Kirkelig velsignelse

 

Mange par bliver gift på rådhuset, men vælger senere at gå i kirken og få velsignelsen.
Det kaldes 'kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab'.

 

Den kirkelige velsignelse forløber næsten som vielsesritualet ved et kirkebryllup.

 

Ritualet ved kirkelig velsignelse kan varieres, så det ligner en vielse mest muligt,
eller så det er tydeligt forskelligt fra et kirkebryllup.

 

Kontakt en af præsterne for at høre nærmere eller henvend jer til kirkekontoret.