21/04/2026 0 Kommentarer
HøjskoleAften - En aften med Frank Jæger – digt, musik og fællessang
HøjskoleAften - En aften med Frank Jæger – digt, musik og fællessang

Gratis adgang for alle!
Onsdag d. 18. november inviterer vi til en særlig litterær-musikalsk oplevelse, hvor digterens stemme genoplives gennem ord og toner.
Kirkesanger Ulla Maibohm og organist Uffe Fløng tager publikum med på en rejse ind i Frank Jægers univers. Gennem udvalgte digte og sange får vi et indblik i Jægers liv og værk, og aftenen byder på en blanding af fortælling, musikalske fortolkninger og fællessang.
Frank Jæger (1926-1986) var en af dansk litteraturs mest markante stemmer i efterkrigstiden. Hans poesi kendetegnes af en stærk eksistentiel dybde, politisk engagement og en musikalsk sans, der har gjort mange af hans tekster til tidløse sange.
Vand, øl og vin kan købes under arrangementet.
"Hvem der selv vil være fri, må lade Næsten være det med sig" - N.F.S. Grundtvig
Under dette inspirerende Grundtvig-citat inviterer vi dig igen til HøjskoleAftener i Æ Lille Kirk på toppen af kirkebakken. Vi tror på, at frihed og dannelse er for alle aldersgrupper, og derfor tilbyder vi et mangfoldigt program af Højskoleaftener med både grin og alvor. HøjskoleAftener i Sct. Jørgens har en lang tradition. Allerede i 1970'erne var der højskoleaftener i Sct. Jørgens Præstegård, så vi står på stærke skuldre af tidligere ildsjæle.HøjskoleAftenerne arrangeres af et engageret underudvalg under Sct. Jørgens Kirke. Målet er at forundre, forbavse og forvandle os alle. I mødet med andre udfordres vi til at reflektere over vores egne holdninger og tanker. Som bekendt gør enighed stærk, men forskellighed gør levende. Det er levende HøjskoleAftener med plads til alle, vi ønsker at skabe!Velkommen til alle
Kommentarer