02/07/2024 0 Kommentarer
Kristendom og politik - HøjskoleAften i Æ Lille Kirk
Kristendom og politik - HøjskoleAften i Æ Lille Kirk
Gratis adgang for alle! Vand, øl og kaffe kan købes under arrangementet.
Kristendom og politik
Tirsdag den 1. April 19.30
Aftenens taler: Karsten Nissen
Skal folkekirken have holdninger til en række etiske og politiske emner og give udtryk for disse holdninger i den offentlige debat? Det spørgsmål rejses ofte i den offentlige debat, og straks melder en række afledte spørgsmål sig såsom: ”Hvem kan udtale sig på folkekirkens vegne?”, ”Kan en prædiken være politisk?” og ”Betyder den lutherske skelnen mellem det åndelige og verdslige regimente, at folkekirken skal være tavs om politiske spørgsmål? ” I foredraget vil disse spørgsmål blive belyst i historisk og aktuelt perspektiv ud fra konkrete eksempler.
KARSTEN NISSEN
Er uddannet cand.theol. fra Aarhus Universitet i 1971. Samme år blev han kandidatstipendiat ved Kirkernes Verdensråd i Genève.
Efter opholdet i Schweiz tog Nissen hjem til Danmark, hvor han fik Aarhus Universitets guldmedalje for den prisafhandling han forfattede ved Kirkernes Verdensråd.
Nissen tog tilbage til Folkekirken i 1986, da han blev ansat som sognepræst i Viborg Domkirke samt provst for Viborg Domprovsti og domprovst over Viborg Stift. I disse stillinger arbejdede han i 10 år.
Da den siddende biskop for Viborg Stift, Georg S. Geil, pludselig døde i februar 1996 skulle der vælges en ny biskop. Karsten Nissen valgte at opstille ved bispevalget. Han fik 2/3 af stemmerne og blev den 43. biskop i Viborg.
Nissen offentliggjorde 20. marts 2014, at han havde sendt sin afskedsansøgning til Dronningen, da han ønskede at lade sig pensionere ved udgangen af september samme år. På dette tidspunkt havde han været biskop i 18 år.
"Hvem der selv vil være fri, må lade Næsten være det med sig" - N.F.S. Grundtvig
Under dette inspirerende Grundtvig-citat inviterer vi dig igen til HøjskoleAften i Æ Lille Kirk på toppen af kirkebakken. Vi tror på, at frihed og dannelse gælder for alle, og derfor tilbyder vi et mangfoldigt program af Højskoleaftener med både grin og alvor.
HøjskoleAftener i Sct. Jørgens har en lang tradition. Allerede i 1970'erne var der højskoleaftener i Sct. Jørgens Præstegård, så vi står på stærke skuldre af tidligere ildsjæle.
HøjskoleAftenerne arrangeres af et engageret underudvalg under Sct. Jørgens Kirke. Målet er at forundre, forbavse og forvandle os alle. I mødet med andre udfordres vi til at reflektere over vores egne holdninger og tanker. Som bekendt gør enighed stærk, men forskellighed gør levende. Det er levende HøjskoleAftener med plads til alle, vi ønsker at skabe!
Velkommen til alle!
Kommentarer