Ord&Musik med tre seje solister - Tema: Hjerte...

Ord&Musik med tre seje solister - Tema: Hjerte...

Ord&Musik med tre seje solister - Tema: Hjerte...

Onsdag 16. december 2026, kl. 19:00
Sct. Jørgens Kirke, Kirkebakken 21, 6200 Aabenraa, 6200 Aabenraa

ORD & MUSIK – en musikalsk gudstjeneste for hjerte, tanker og ører, med gratis adgang.

Nogle gange kan en sang sige det, vi ikke selv kan finde ordene for. Andre gange kan en samtale eller en gammel fortælling åbne noget i os. Det er tanken bag ORD & MUSIK.

Vi mødes i Sct. Jørgens Kirke til en anderledes gudstjeneste med levende musik, samtale, refleksion og plads til at være menneske.

Aftenens tema er: Når vi at leve inden vi dør?

Musikken denne aften leveres af hele tre solister :-)

Musiker: HATTEHÅR

Jeg er en ung musiker som skriver sange om hvordan det for mig har været at vokse op i starten af det 21 århundrede. jeg bruger mine sange til at fortælle om livets op og nedture og hvordan det føles og være mig i den tid vi lever i.

Musiker: Daniel Noti.

Jeg er musiker, og jeg har spillet musik, siden jeg var seks år gammel. Musikken har altid været en del af mit hjerte – et sted hvor følelser, håb og liv får lov til at tale, også når ordene ikke altid slår til. Jeg har selv haft stor glæde af at møde mennesker gennem musikken, mennesker som har sat spor og haft en særlig indflydelse på mit liv. Musikken har givet mig fællesskab, nærvær og relationer, som jeg bærer med mig. Jeg lever også med autisme, og det har givet mig nogle udfordringer gennem livet. Men det viser også, at selvom man kan kæmpe med nogle ting, så kan man stadig have noget vigtigt at give til andre mennesker. Nogle gange handler det måske også om håbet om, at samfundet bliver bedre til at inkludere mennesker som mig i fællesskabet — fordi alle mennesker har brug for at høre til et sted. Nu har jeg fået muligheden for at spille til “Ord og Musik” i Æ Lille Kirk i Aabenraa, og det betyder meget for mig at kunne dele musikken med andre i et rum fyldt med nærvær og eftertanke. For mig handler musik ikke kun om toner og sange. Det handler om mennesker. Om minder. Om det vi bærer med os gennem livet. Og måske også om at give andre et øjeblik af ro, genkendelse eller håb.

Musiker: kommer

Der er bar i kirken, god stemning og højt til loftet. Kom som du er, og vær med til en aften, hvor musik, tro og liv mødes.

Undervejs vil Thomas præst sætte ord på aftenens tema og invitere til refleksion over de erfaringer, vi mennesker deler – om tro, håb, kærlighed og livet, som det leves.

18.30 Dørene og baren åbner

19.00 Ord & Musik begynder

21.00 Tak for i aften

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Aabenraa Sogn

Næstmark 19

6200 Aabenraa

 

 

Tlf. 74621780

aabenraa@km.dk

CVR: 36280212

Åbningstider:

Mandag - onsdag

10.00 - 14.00

Torsdag

10.00 - 17.00

Fredag

10.00 - 13.00