Aabenraa Sogns Krematorium

 


Det nye krematorium ligger på adressen: Gammeldam 18, 6200 Aabenraa.

 

Kapeldelen kom først i 1932, og i 1952 byggede man et krematorium til bygningen. Krematoriet blev udvidet i 1973-74. I 1993 fik krematoriet nye ovne.
I 2010/2011 gennemgik krematoriet en større ombygning og 2 ovne blev erstattet af én ny ovn, der kan tage ekstra store kister.

Krematoriet er det eneste i det gamle Sønderjyllands Amt.

Der er i 2022 foretaget 2.290 kremeringer på Aabenraa krematorium.

Det nye krematorium står nu færdigt og blev taget i brug  12. april 2021. Det  indeholder 2 ovne og er projekteret til at være Co2 neutralt. 

 

 

Værdier bag Aabenraa sogns krematoriedrift.


Aabenraa Sogn har påtaget sig samfundsopgaven at drive krematorie i Sønderjylland på vegne af Aabenraa Provsti. Krematoriet foretager kremering for alle afdøde borgere i Danmark og skal i den forbindelse betjene afdødes familier på korrekt og værdig vis uanset religiøs og livsfilosofisk holdning.

Nøgleværdier i driften af krematoriet er åbenhed, værdighed og sikkerhed.
Aabenraa Sogn  er åben  om kremeringspraksis og procedurer ifm. kremeringer. Krematoriet drives ud fra ønsket om at betjene afdøde og afdødes familie med høj grad af værdighed og med ro og sikkerhed omkring behandlingen af de døde.